Bil rammer mand i kørestol
53-årig hårdt kvæstet efter trafikuheld
En 52-årig kørestolsbruger er indlagt på sygehuset i kritisk tilstand, efter at han i aftes blev ramt af en bil i Tranbjerg sydvest for Aarhus.
Ifølge Østjyllands Politi skete ulykken i krydset Landevejen/Tingskov Alle, hvor den 52-årige mand kom kørende i sin kørestol på kørebanen.
Den 50-årige mandlige fører af personbilen overså tilsyneladende manden i kørestolen. I hvert fald kørte bilen direkte ind i den 53-årige kørestolsbruger.
- Ulykken skete kl. 20.42. Både politi og Falck rykkede straks ud til ulykkesstedet, siger politikommisær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Efter ulykken blev den 52-årige mand kørt på sygehuset, hvor han straks blev opereret. Politiet betegner hans tilstand som kritisk.