Bil med 22-årig kvinde rullede rundt
To personer blev indlagt på sygehuset, efter at en 22-årig kvindelig bilist overså forankørende bil på Ebeltoftvej sydøst for Randers.
4. nov 2009, kl. 13:11
Mere end 30 dage gammel
Uheldet skete kort efter klokken otte onsdag morgen, mens en 33-årig mandlig bilist ventede på at svinge til venstre på Ebeltoftvej.
Den 22-årige kvinde overså tilsyneladende den 33-åriges bil og påkørte vognen bagfra.
I et forsøg på at undvige den forankørende bil endte den kvindelige bilist i rabatten, hvor bilen rullede rundt.
Både den 22-årige kvinde og den 33-årige mand blev efter uheldet kørt til behandling på sygehuset.