Bil havnede på bunden af sø
Et ældre ægtepar kørte i eftermiddag i Silkeborg Langsø, da føreren af bilen fik et ildebefindende.
22. apr 2004, kl. 17:36
Mere end 30 dage gammel
Et ældre ægtepar slap i eftermiddag uskadt fra et noget usædvanligt færdselsuheld.
Manden, der kørte bilen, fik et ildebefindende, mens parret kom kørende ad Søvej i Silkeborg. Bilen slingrede derfor over i den modsatte kørebane og 10-12 meter videre ud i Silkeborg Langsø.
Føreren af bilen genvandt bevidstheden, da bilens airbags blev udløst, og både han og hans kone kunne derefter svømme i sikkerhed på søens bred.
Begge personer slap uskadte fra uheldet, men bilen - der sank ned på et sted med tre meter dybt vand - står næppe til at redde.