Bettina frygter for sin datters fremtid: Kommune vil spare på de svageste børn

Forældre til børn med specielle behov frygter, at besparelser i Randers Kommune vil få fatale følger for deres børn.

01:56

VIDEO: Bettina Neess er mor til 13-årige Frida, der lider af generel udviklingsforsinkelse og har en mentalretardering. Hun har brug for særlig hjælp i skolen. En hjælp, der måske skal spares væk.

Bettina Neess er mor til 13-årige Frida.

Frida lider af generel udviklingsforsinkelse og har en mentalretardering. Selvom datteren har ramt teenageårene, kæmper hun stadig med at lære at skrive sit eget navn.

Jeg får fornemmelsen af, at mit handicappede barn er sådan et andenrangs barn, som ikke er værd at investere i.

Bettina Neess, mor til Frida

Derfor har hun brug for meget opmærksomhed og en helt særlig pædagogik, når hun skal undervises i skolen.

Tingene skal gentages mange gange, og hun går derfor på specialskole i en klasse med meget få elever.

Læs også Stort sparekatalog skaber frygt: - Det er vores hjem

Men sådan bliver Fridas hverdag måske ikke ved med at se ud.

Randers Kommune vil nemlig spare 38 millioner kroner på specialskolerne. I hvert fald hvis politikerne vedtager embedsmændenes nedskæringsplan.

00:45

VIDEO: Bettina Neess viser her en video af hendes datter Frida. 

Luk video

Det skaber bekymringer blandt forældre til børn med handicap og diagnoser, heriblandt Bettina Neess.

Hvis kommunens millionbesparelser går igennem, vil det have store konsekvenser for Fridas hverdag.

- Vi vil komme i en helt desperat situation, hvor man som forælder tænker, om man overhovedet kan sende sit barn hen i det skoletilbud, siger Fridas mor, Bettina Neess til TV2 ØSTJYLLAND.

Randers Kommune står foran store besparelser, og alene i 2020 skal der findes 41 millioner kroner. Besparelser, der går værst udover specialskoleområdet og de ældre. 

Protest mod besparelserne

Frida er ikke den eneste, der vil lide under besparelser på området. Derfor samles flere forældre tirsdag aften til protestmøde i Fritidscentret i Randers.

Læs også Hospital slipper for besparelser - men klare krav følger med

De frygter ligesom Bettina Neess, at besparelserne går ud over undervisningens kvalitet, og at det vil påvirke deres børns liv i fremtiden.

Læs også Kommune sløjfer tilbud til diagnosebørn

- Det er helt afgørende for livskvaliteten, at man kan skrive en indkøbsseddel, læse en busplan, læse tilbudsavisen og regne ud, hvor mange penge, man har i pungen. Jeg ved ikke, hvordan Frida skal tackle livet, hvis ikke hun lærer det skolefaglige, siger hun.

02:07

VIDEO: Protestmødet er arrangeret af en forælder, der længe har kæmpet imod kommunens spareplaner. Se hele indslaget her. 

Luk video

Derfor har snakken om besparelser gjort indtryk på Bettina Neess og resten af familien fra Randers.

- Som forælder bliver man rigtig trist på sin families og sit barns vegne. Jeg får fornemmelsen af, at mit handicappede barn er sådan et andenrangs barn, som ikke er værd at investere i. Frida har også et liv at leve. Det gør mig trist, at man vælger at nedprioritere det, siger hun.

05:26

VIDEO: Indslag fra 15. januar 2019. Det er ikke første gang, at der er tale om besparelser på området. Det har før skabt bekymring hos forældre med børn med specielle behov. Blandt dem er Martin Sandfeld, der er far til en dreng med infantil autisme.

Luk video

Besparelserne kan måske betyde, at nogle af børnene med specielle behov, vil blive placeret i en ganske almindelig folkeskoleklasse i stedet for det vante specialtilbud. Hvis det skulle ske for Frida, vil det kræve noget helt særligt af underviseren, mener Bettina Neess.

Læs også By går til kamp mod besparelser på hospital

- Hvis læren kan tegn til tale og sikre, at der kun er fire andre børn i klassen, og hvis læren har tid til at gennemgå materialet med Frida 1005 gange, så er det da muligt, at hun ville kunne gå i en almindelig folkeskoleklasse. Men det er ikke de rammer, jeg ser i folkeskolen, siger hun.

Der er sparet nok

Det nye forslag om besparelser kommer i kølvandet af, at mange millioner i forvejen er taget fra området.

Læs også Randers Kommune vil forringe undervisningen for specialbørn

I starten af 2019 blev der også skåret med sparekniven, og det betød blandt andet færre ansatte på Firkløverskolen.

Det havde store konsekvenser for mange børn. Blandt andet Mette Kirch Jørgensens søn, Daniel.

Læs også Million-besparelser i Randers: Halvdelen kan ramme de ældre

- Efter besparelserne oplever vi, at han prikker sig i selv armen med spidse blyanter i skolen. Han skriver til mig, at han vil dø, og at han vil hentes med det samme, siger Mette Kirch Jørgensen.

Derfor var hun også meget chokeret, da hun fandt ud af, at der igen er tale om millionbesparelser på området.

Mette Kirch Jørgensen frygter, hvad besparelser på specialskoleområdet kan få af konsekvenser for børnene.

- Jeg blev fysisk dårlig, da jeg læste at Randers Kommune vil spare 38 millioner kroner på de eneste to specialskoler, vi har i kommunen, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Skolelukninger skulle redde fattig kommune - men besparelser er små

Ifølge Mette Kirch Jørgensen vil hendes søn ikke længere kunne gå i skole, hvis kommunen vælger at spare yderligere på området.

Næsten hver dag er det ifølge Mette Kirch Jørgensen en kamp at få Daniel i skole, efter der er skåret i antallet af hænder, der kan tage sig af ham.

Jeg frygter for mit barns fremtid. Jeg frygter for andre børns fremtid. Konsekvensen er, at en masse børn vil gå tabt.

Mette Kirch Jørgensen, mor til Daniel. 

- Jeg frygter for mit barns fremtid. Jeg frygter for andre børns fremtid. Konsekvensen er, at en masse børn vil gå tabt. Hvis de ikke kan klare at få undervisning, så får de ikke undervisning. De bliver ikke socialiseret, men skal sidde hjemme ved deres forældre og få det værre og værre, siger hun.

03:28

VIDEO: Indslag fra 7. oktober 2019. I Randers kan borgerne de kommende år se frem til store besparelser. Over en fireårig periode skal kommunen spare 305 millioner kroner, og allerede i 2020 skal der findes 41 millioner.

Luk video

Specialskoleområdet er bare ét af de steder, som Randers Kommune overvejer at spare på. I alt skal kommunen spare 305 millioner kroner over en fireårig periode. Allerede i 2020 skal der findes 41 millioner kroner.

Det vides endnu ikke, hvornår forældrene får at vide, om besparelserne bliver en realitet.