Betal parkering med kort

Fra i dag kan bilister i Århus betale for parkering med deres dankort eller andre kreditkort.

Det har været en lang proces, men i dag sker det endelig. Bilister i Århus Kommune får mulighed for at bruge deres dankort, Mastercard, Visa, Maestro, Electron eller JCB, når de parkerer.

Klokken 13.30 indvier rådmand Peter Thyssen officielt betaling med betalingskort i de kommunale P-automater i Johannes Bjergs Gade i det centrale Århus.

- Det er mit håb, at det nye tiltag vil løse de problemer bilisterne har, når der skal parkeres på de offentlige parkeringsanlæg. Bilisterne behøver ikke længere at tænke på den tid, der parkeres, og om man har mønter nok til betalingen? Bruger man sit kort, betaler man kun for den tid, man har parkeret, lyder det fra rådmanden.