Bestil skolemad på internettet

Forældre kan nu bestille mad til deres skolebørn med et klik på computeren. Også betalingen kan foregå over nettet.

Gå på internettet og bestil mælk, kildevand og frugt til dit barn. Det er tilbuddet til forældre til skolebørn i Århus Kommune.

Flere hundrede familier har meldt sig til den elektroniske skolebutik. Her kan de sørge for, at børnene får mad og drikke, mens de er i skole.

- Forældre er sikre på, at deres børn får sunde og friske varer hver dag i skoletiden, og de skal ikke bekymre sig over, at deres børn skal have penge med i skole, siger rådmand for Skoler og Kultur Torben Brandi Nielsen.

Tilmelding til den nye ordning kan ske på <A href="www.dinskolebutik.netborger.dk</STRONG></A>" target="_blank">http://www.dinskolebutik.netborger.dk"><STRONG>www.dinskolebutik.netborger.dk</STRONG></A>