Besparelser på vej i Århus
Århus kommune skal spare 80 mio. kr. på næste års budget.
22. dec 2005, kl. 10:19
Mere end 30 dage gammel
Århus Kommune skal finde 75-80 mio. kr. på næste års budget. Det skriver JP Århus.
Ifølge avisen har Finansministeriet regnet sig frem til, at Århus Kommune skal stå til regnskab for den del af de 2,6 mia. kr., som landets kommuner ifølge regeringen har brugt for meget i forhold til den såkaldte vækstaftale med Kommunernes Landsforening (KL).
Århus kommer ifølge JP Århus til at stå for op mod 80 mio. kroner at den regning.
Kommende borgmester Nicolai Wammen (S) er, ifølge JP Århus, vred over brevet til Århus Kommune og udsigten til, at hans første handling fra borgmesterstolen sandsynligvis bliver at komme med spareforslag til byrådet.