Besparelser får færre kvinder til at amme

Sundhedsplejersker i blandt andet Horsens oplever, at flere nybagte mødre opgiver at amme, fordi de savner hjælp.

Revnede og blodige brystvorter, smertefuld brystbetændelse og en sløv og underernæret baby. Flere nybagte mødre lægger bryster til et dårligt ammeforløb, og det går ud over babyen.

På landets største fødested, Hvidovre Hospital, nedlagde man for et halvt år siden den særlige ammevejledning. Det har haft store konsekvenser.

- Vi har måttet genindlægge en hel del børn, på grund af mistrivsel, fordi de havde tabt sig alt for meget, fortæller afdelingssygeplejerske, Mette Havnhøj Sørensen.

Derfor har man besluttet, at genindføre tilbuddet fra på mandag.

- Så må vi spare et andet sted. Det er ikke forsvarligt. Der kan jo gå lang tid, før kvinderne bliver tilset i hjemmet, siger Mette Havnhøj Sørensen.

På landsplan ammer 60 procent fuldt fire måneder efter fødslen. 25 procent ammer delvist, mens 15 procent er helt stoppet. Hver fjerde ammer efter seks måneder.

Tallene er fra 2006 og er Sundhedsstyrelsens eksisterende data på amning. Lokale undersøgelser tyder på, at stadig færre kvinder ammer fuldt i seks måneder.

I Horsens Kommune konstaterede man eksempelvis et fald på fem procent fra 2006 til 2008. Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at etablere en national database over amning.

<i>Kilde: metroXpress</i>