Minister efter Kaffegal: - Vi skal diskutere rimelighedskravet

Flere af de tidligere ansatte ønsker, at der havde været bedre kontrol med Café Kaffegal, der havde fået dispensation for rimeligshedskravet. Beskæftigelsesministeren åbner op for en ny diskussion af dispensation for rimelighedskravet

02:39

I flere år har den socialøkonomiske virksomhed Café Kaffegal haft dispensation til at have flere ansat i skånejob, end loven rent faktisk tillader.

Det såkaldte rimelighedskrav betyder, at der er helt faste rammer for, hvor mange førtidspensionister, der kan være ansat i en virksomhed.

Hvis en virksomhed ikke har dispensation for rimelighedskravet, så må antallet af personer ansat med løntilskud og antallet af personer i virksomheds-praktik maksimalt udgøre én person for hver fem ordinært ansatte.

Men på Café Kaffegal har man altså af flere gange fået dispensation for de regler. Faktisk er virksomheden en del af årsagen til, der overhovedet kan dispenseres. 

Læs også Kaffegal: 13 tidligere ansatte anklager café for mobning

Tidligere ansatte har endda været med til at presse på for, at ordningen kunne forlænges. Det fortryder de nu.

- Og så kom der det med rimelighedskravet. Så gik det helt bananas med Facebook, siger Vinnie Lund, der er tidligere tjener på Café Kaffegal, og som er en del af de 13 medarbejdere, der har kritiseret Café Kaffegal for kritisable arbejdsforhold.

I 2016 var hun med på Christiansborg sammen med Café Kaffegals ejer, Brian Sørensen, og to andre ansatte. De var på Christiansborg, så virksomheden fortsat kunne få dispensation for rimelighedskravet.

Hvad er rimelighedskrav

Der skal være et rimeligt forhold mellem ansatte med tilskud og ansatte uden tilskud.
Årsagen er, at løntilskud og praktik ikke må fortrænge ordinært ansatte fra arbejdsmarkedet. Og ledige må ikke holdes væk fra en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet. Rimelighedskravet gælder ved ansættelse af personer i løntilskud eller virksomhedspraktik.
En privat virksomhed må have en person i løntilskud eller virksomhedspraktik for hver 5. ordinært ansatte. Har virksomheden over 50 medarbejdere, må virksomheden have en person i løntilskud eller virksomhedspraktik for hver 10. ordinært ansatte udover de første 50.
 
Kilde: koorporationen.dk

- Man kom op og snakke med Leif Lahn, og nu skulle han nok også komme forbi, og nu skulle han nok sørge for, at der blev gjort noget ved rimelighedskravet. Man var sådan lidt euforisk, siger Vinnie Lund.

I flere dokumenter, som TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i, kan man læse, hvordan virksomheden gentagne gange forsøger at trække i deres politiske netværk for at få dispensation for rimelighedskravet.

Indført af Socialdemokratiet

Muligheden for at få dispensation fra rimelighedskravet blev indført af den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen som et forsøg, da hun var beskæftigelsesminister i 2013.

- Det var, mens jeg var rådmand, og der fik jeg arrangeret et møde med Brian Sørensen i København, hvor vi redegjorde for de problemer, som både Café Kaffegal og også andre socialøkonomiske virksomheder kunne have med rimelighedskravet, siger Hans Halvorsen, der var rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse fra 2010 til 2013.

Læs også Ejer af Kaffegal: - Jeg genkender ikke kritikken

Da forsøget udløb, lykkedes det også at få den borgerlige beskæftigelsesminister Jørgen Nedergaard Larsen overbevist i 2016.

- Det kan være meget værdifuldt for den enkelte og også værdiskabende i fællesskabet, sagde Jørn Neergaard Larsen til TV2 ØSTJYLLAND tilbage i 2016. 

Men nu sidder de ansatte tilbage og fortryder, at de var med til at presse på, for at få ordningen med rimelighedskravet forlænget.

Læs også Kaffegal: Kommunen sætter samarbejdet med omstridt café i bero

Hvis ikke ordningen var blevet forlænget, havde det nemlig betydet, at der skulle have været flere ansat på ordinære vilkår på Café Kaffegal.

- Hvis man skal drive sådan en virksomhed, så er man nødt til også at have nogle ordinære ansatte. Nogle som kan tage vare på de her personer, som har overblikket. Man skal ikke lade syge mennesker have ansvar og stå for drift, og hvad der ellers er. Det må man ikke, siger Ann Sørensen, der var tidligere kok på Café Kaffegal.

- Jeg forstår godt nu, at man på arbejdsmarkedet siger, du må have en med tilskud for hver femte ordinære ansatte. Det forstår jeg godt nu, hvorfor man har sådan en regel, siger Per Jensen, der er tidligere køkkenassistent på Café Kaffegal. 

Læs også Eksperter: Kommune burde have grebet ind over for Kaffegal

Nu vil de gerne have mere kontrol med virksomheder, der har fået dispensation for rimelighedskravet.

- Selve konceptet bag Café Kaffegal er super godt. Men der er simpelthen nødt til at være mere kontrol bag det, siger Maybritt Nielsen, der er tidligere tjener på Café Kaffegal.

Beskæftigelsesminister åben for diskussion

Nuværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er åben for at diskutere, om muligheden for at få dispensation for rimelighedskravet skal forlænges, når det udløber ved udgangen af i år, og om der - som de tidligere ansatte i Cafe Kaffegal ønsker det - skal laves mere kontrol med de social-økonomiske virksomheder:

- Nu skal det ikke være sådan, at fordi der er en problemstilling, der kommer til at skygge over de mange, der gør det godt, at man så ikke, skal være villige til at forlænge en mulighed for, at virksomheder kan tage et særligt, socialt ansvar, siger Troels Lund Poulsen. 

Læs også Kaffegal: Aarhus Kommune har overhørt klager i årevis

- Men omvendt skal vi også evaluere, hvordan den her dispensationsbekendtgørelse faktisk har virket. Og det kommer vi jo til i de næste par måneder, siger Troels Lund Poulsen.

Hvis den skulle fortsætte, kan det så tænkes, at I vil tænke opsyn ind?

- Det er klart, vi bliver nødt til at lære af historien, og hvis der viser sig nogle udfordringer i forhold til den måde, vi har lavet dispensationen på, så skal vi helt sikkert være villige til at gøre det endnu tydeligere eller endnu bedre, så det er jeg helt åben for at diskutere, siger Troels Lund Poulsen.

02:13

Se interviewet med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der gerne vil være med til at tage en ny diskussion af reglerne omkring rimelighedskravet.

Luk video

Det kan for eksempel godt være øget tilsyn?

- Det kan være mange forskellige ting. Men man skal også huske på, at fordi der måske opstår en udfordring et sted i Danmark, så skal det jo ikke afholde alle andre for at have nogle gode muligheder. Så skal man tværtimod gøre noget ved alle de problemer, man så kommer til at opleve, siger Troels Lund Poulsen.

Men er et tilfælde ikke et tilfælde for meget?

- Jo, det er også derfor, at man selvfølgelig skal undersøge, hvad der er op og ned i den her sag. Det har jeg tillid til at det gør Aarhus Kommune. Men det skal ikke lægge gift ud for de mange virksomheder, der faktisk gerne vil tage et socialt ansvar, og som gør det rigtig godt, som vi også er afhængige af at vise et socialt ansvar for nogle af dem ind på arbejdsmarkedet, som måske har nogle særlige udfordringer, siger Troels Lund Poulsen.

Men du siger selv, at som det er nu, så har borgerne mulighed for at rette henvendelse til kommunen, hvis de oplever noget, der er mistænkeligt, er det godt nok i en lovgivning som har med svage personer at gøre på den her måde?

- Ja, det synes jeg overordnet det er, for jeg går jo også ud fra, at hvis man retter henvendelse til en kommune, så tager man det meget alvorligt, det som ens borgere må sige…

Men er det godt nok, at man skal rette henvendelse, burde der ikke være et tilsyn?

- Det er noget af det, vi vil evaluere i den evaluering, der kommer til at finde sted. Men det frakender ikke en kommune et ansvar for at tage de henvendelser, man får, seriøst, hvis der er et problem, siger Troels Lund Poulsen.

TV2 ØSTJYLLAND har i dag, onsdag, forsøgt at få en kommentar fra socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen. Men han har ikke ønsket at medvirke i udsendelsen.

Redaktionen har også været i kontakt med socialdemokraternes pressetjeneste på Christiansborg for at få en kommentar til partiets ageren i sagen og politik på området, mens formand Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister. Indtil videre dog uden held.