Besættelsesmuseum frygter at detaljer forsvinder når overlevere dør

Detaljer om livet under besættelsen risikerer at gå tabt, når dem, der var der, dør, siger museumsinspektør.

Selvom det i dag bare var en leg for at mindes befrielsen, var nogle af rekvisitterne på Hvidsten Kro ret virkelighedstro.

Den store historie består. Men når dem, der levede under besættelsen, ikke er her længere, risikerer de at tage detaljerne med i graven.

Det fortæller Søren Tange Rasmussen, der er daglig leder og museumsinspektør ved Besættelsesmuseet i Aarhus.

Læs også Befrielsen på historisk kro: Gudruns bedstefar, onkel og far blev skudt

- Når der snart ikke er nogen, der kan huske besættelsestiden, er der fare for, at de små historier fra dagligdagen går tabt, siger han.

I dag, den 5. maj, er det 74 år siden, at tyskerne slap sit tag i Danmark. Det er en af de datoer, der aldrig vil blive glemt, påpeger museumsinspektøren.

Det er ganske naturligt, at man glemmer sådan noget, for når man ikke har den personlige erindring, så glider det i baggrunden.

Niels Wium Olesen, lektor

Men som tiden går, og andelen af danskere, der oplevede besættelsen, stille og roligt svinder ind, er der andet, der risikerer at gå tabt.

00:12

VIDEO: Se billeder og hør ordene fra denne dag i 1945, hvor Danmark blev frit.

Luk video

Der er ikke mange, der har skrevet små almindeligheder ned, fordi det ofte har fremstået som ligegyldigt, vurderer Tange Rasmussen.

- Men det er faktisk en kæmpestor del af livet. Det er det, der vil forsvinde. De store politiske historier vil være bevaret adskillige steder, siger han.

Læs også Hvidsten-gruppen 2 på vej: Kroejeren vil være klogere på sin families historie

Også en forsker fra Aarhus Universitet mener, at historiske mærkedage kan gå i glemmebogen med tiden:

- Det er ganske naturligt, at man glemmer sådan noget, for når man ikke har den personlige erindring, så glider det i baggrunden, siger Niels Wium Olesen, der er lektor ved Institut for kultur, samfund og historie på Aarhus Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det havde jo de konsekvenser, at min bedstefar og onkel og min far blev skudt den 29. juni 1944.

Gudrun Fiil Paetch, Hvidsten

Ifølge ham vil danskerne dog gerne huske hisotiren. Og det er ikke så underligt, at vi holder fast i mærkedage og går op i det på tværs af generationer.

- Det her er sådan et punkt, vi knytter os til og gerne vil identificere os med, og det er fordi, det er det mest dramatiske Danmarkshistorie, der overhovedet findes, siger Niels Wium Olesen.

02:55

VIDEO: Hør en ekspert forklare, hvorfor vi holder fast i mærkedage som befrielsen.

Luk video

9. april 1940 blev Danmark besat, da tyske tropper om morgen gik ind over den danske grænse. Det kom til at præge Danmark de følgende fem år.

Men det er ikke altid, at de store begivenheder udelukkende giver et retvisende og virkeligt billede af historien, påpeger museumsinspektøren.

Læs også Det sidste medlem af Hvidstengruppen er død

- Hverdagshistorier og almindeligheder er en utrolig stor del af alle menneskers liv, siger Søren Tange Rasmussen.

- Når man som museum skal have gæsterne til at leve sig ind i de historier, vi fortæller, skal de også have noget at identificere sig med.

Befrielsen kort fortalt

I maj 1945 kapitulerede det nazistiske Tyskland. Efter at Danmark havde været besat siden den 9. april 1940, blev landet befriet af britiske tropper den 5. maj 1945 - dog ikke Bornholm, der blev besat af sovjetiske styrker indtil den 5. april 1946.

 

De første dage efter befrielsen blev præget af jubel, og den 8. maj genåbnede Rigsdagen som symbol på genvunden uafhængighed.

 

Befrielsesdagene blev dog også præget af det såkaldte ’uformelle retsopgør’ med landssvigere og ’tyskerpiger’, hvor selvtægt, vold og plyndringer uden et fungerende politi ikke kunne forhindres, selvom modstandsbevægelsen foretog såkaldte ’beskyttelsesarrestationer’.

 

Kilde: Danmarkshistorien.dk

Det kan være, hvad man spiste til middag, og hvordan det blev lavet. Det kan også være, hvordan man skaffede sig hverdagens nødvendigheder.

- Det er interessant at få et indblik i, hvordan man fik tøj, når der var mangel på stort set alt. Sådan noget er ikke altid bevaret, siger Tange Rasmussen.

Befrielsen på historisk kro

Den dag i dag bliver Danmarks befrielse stadig markeret. Blandt andet på Hvidsten Kro, der under anden verdenskrig spillede en central rolle for modstandsfolk.

Kroen fungerede under besættelsen nemlig som tilholdssted for Hvidstengruppen, der modtog våben, ammunition og sprængstof fra engelske fly som en del af modstandskampen mod tyskerne.

06:16

VIDEO: Det er 74 år siden, at Danmark blev befriet og igen blev frit uden tyske styrker i landet. Ved Hvidsten Kro bliver 5. maj som vanligt markeret, også med børn, der leger modstandsbørn som i krigens sidste dage.

Luk video

- Jeg tror også at efterhånden, hvad der sker rundt om i verden er man begyndt at sætte lidt mere fokus på, at vi lever i et frit land, og vi kan sige, hvad vi mener, siger Gudrun Fiil Paetch, der har Hvidsten Kro.

Og netop familien Fiil har ejet kroen i generationer. Tilbage i 1940 var det den daværende kroejer, Marius Fiil, der var med til at starte Hvidstengruppen op.

Læs også Hvidsten Kro jubler over våbenfund

Gudrun Fiil Paetch er barnebarn af Hvidstengruppens overhoved, og hun kender særligt godt til de grusomme konsekvenser, krigen bragte med sig.

- Det havde jo de konsekvenser, at min bedstefar og onkel og min far blev skudt den 29. juni 1944.

Kristian, Frey, Roar og Richard slapper af i Jeep'en, efter de under dagens leg på Hvidsten Kro fangede den tyske soldat, der var på fri fod.

Siden 1982 har en frivillig forening af mennesker, der alle har levet under besættelsen, været tilknyttet Besættelsesmuseet i Aarhus. Det har givet en særlig adgang til detaljerede oplyser fra den tid. Men det hold er ved at svinde ind. 

Derfor har museet arbejdet med, at de ældre frivillige har skrevet en masse ting ned, de kan huske fra den tid. Museet i Aarhus er under en større renovering og åbner med nye udstillinger i samme lokaler til april næste år.