Beredskabsinspektør om naturbrande: Det værste jeg har oplevet

Med en markant stigning i antallet af naturbrande i Østjylland er der travlhed hos områdets brandvæsen. Beredskabsinspektør har aldrig før oplevet en sådan periode

01:54

VIDEO: Beredskabsinspektør Bruno Alexander har slukket et stort antal markbrande denne sommer

Antallet af natur- og markbrande i Østjylland er steget markant denne sommer, viser tal fra Beredskabsstyrelsen. Det er noget, som kan mærkes hos de østjyske brandfolk.

Bruno Alexander har været ved brandvæsenet de seneste 19 år, og det er første gang, han har oplevet så voldsomme brande, som har været tilfældet denne sommer.

Læs også Knastør sommer: Stor stigning i antallet af naturbrande

- Det her er den værste periode i den tid, jeg har været her med den tørke og alle de brande, vi kører til, siger Bruno Alexander, beredskabsinspektør, Beredskab og Sikkerhed, Randers, Favrskov og Djursland til TV2 ØSTJYLLAND. 

Det her er den værste periode i den tid, jeg har været her med den tørke og alle de brande,

Bruno Alexander, beredskabsinspektør

Ifølge Bruno Alexander hænder det, at brandvæsenet må rykke ud til naturbrandene mere end en gang, selvom branden egentlig var slukket:

- Det sker, at vi kommer hjem i tre kvarter, og så bliver vi kaldt ud til den samme brand igen, fordi der er opstået noget et nyt sted på marken.

En af de østjyske udbrændte marker 

Beredskabsdirektøren i området, Kasper Sønderdahl, fortæller desuden, at der har været ualmindelig travlhed for brandvæsenet i juli måned:

- Vi har haft 50 procent forøgelse i forhold til opgaver sammenlignet med juli sidste år, og vi har haft en tidobling i antallet af markbrande, fortæller han.

Brande pr. kommuneMaj-juli 2018Maj-juli, 2013-2017 (gns.)
Favrskov123
Horsens337
Norddjurs375
Odder92
Randers2911
Samsø01
Silkeborg327
Skanderborg193
Syddjurs344
Aarhus7919
Kilde: Beredskabsstyrelsen

 

Markbrande er meget alvorlige, for de ligger tit op ad bygninger og gårde. 

Bruno Alexander, beredskabsinspektør

En markbrand kan være svær at få under kontrol, særligt hvis det er en blæsende dag, hvor branden lettere kan sprede sig, oplyser Bruno Alexander, som også forklarer, hvad brandvæsenet er særligt opmærksomme på i denne tid:

00:56

Slukning af markbrand (21. juli 2018)

Luk video

- Markbrande er meget alvorlige, for de ligger tit op ad bygninger og gårde. Så det er et held, at der ikke sker noget med bygningerne. Så frygter vi, at der går menneskeliv til.

Løsningen på problemet med de mange natur- og markbrande vurderer Bruno Alexander til at være minimum 30 millimeter regn, som gerne skal komme over længere tid.

- Ellers skal man passe ekstra meget på både landmændene og alle vi andre, opfordrer han.

Læs også Brandmandens råd: Sådan undgår du brand i tørken