Beredskab efter travlt nytår: Nytårsaften var ekstrem
Nytårsaften bød på flere større brande i Østjylland
De østjyske brandmænd gik ind i 2017 med sved på panden.
Nytårsaften var en travl affære i Østjylland, også mere travl, end den plejer.
- Vi ved, at der skal være travlt nytårsaften. Det er vi også forberedt på. Vi har opgraderet på antallet af indsatsledere og fordoblet dem til den her aften, siger beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl.
Læs også
Men selvom, der var indkaldt ekstra mandskab til årets sidste aften, så skulle der alligevel løbes ekstra stærkt.
- I år har det været helt ekstremt: store hændelser og mange hændelser samtidig, siger Kasper Sønderdahl.
Læs også
Hvad der gjorde, at denne nytårsaften var så travl det vil Kasper Sønderdahl ikke spå om.
- Jeg har ikke mulighed for at gisne om det. Vi ved godt, at der skal være travlt nytårsaften, og vi ved også, at der er raketter i luften, så om de to ting hænger sammen, det gør det selvfølgelig men om det også føre til så mange brande, det er svært at spå om, siger Kasper Sønderdahl.
I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Kasper Sønderdahl.