Bent Hansen har stemt: Første gang jeg ikke skal lede efter mig selv

Den afgående regionrådsformand, Bent Hansen, er for første gang siden 1977 ikke på valg

01:36

I dag bliver afløseren for regionrådsformanden, Bent Hansen, fundet.

Han plejer at skulle stå og lede efter sit eget navn på stemmesedlen.

Men i dag var det anderledes for regionrådssformand Bent Hansen (S).

- Det er da en speciel situation. Sidste gang, jeg ikke stillede op, var i 1977, så det er i rigtig mange år, at jeg har skullet lede efter mig selv, siger Bent Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er da en speciel situation. Sidste gang, jeg ikke stillede op, var i 1977.

Bent Hansen, afgående formand for Region Midtjylland og Danske Regioner

Lette og vemodig

Den væsentligste årsag til, at han ikke stiller op igen, er fødselsdatoen. Han er netop passeret 69 år.

- På den ene sider er jeg lidt lettet, fordi jeg selv har truffet beslutningen. På den anden side er det da vemodigt, siger Bent Hansen.

 

Fremtiden skal han blandt andet bruge på bestyrelsesarbejde.

- Jeg skal nok få tiden til at gå. Langt væk fra partipolitik, siger Bent Hansen.

Læs også Ved du stadig ikke, hvem du skal stemme på? Tag kandidattesten

Regionernes fremtid

Der har været en del diskussioner om regionernes fremtid. Bent Hansen tror dog ikke, at i dag bliver sidste gang, at vi skal stemme til regionsrådet.

- Jeg er sikker på, at vi i de kommende ti år har regioner. Hvis man skal til at røre ved så væsentlige velfærdsområder, skal man have en bæredygtig model. Man kan ikke rokke ved så stort at slagskib, før man har noget bedre, siger Bent Hansen.

Læs også Sådan sætter du krydset korrekt - og sådan må du IKKE gøre

To kæmper om formandsposten

For fire år siden fik Bent Hansen over 100.000 personlige stemmer ved valget. I år forsøger 36-årige Anders Kühnau fra Horsens at beholde formandsposten på socialdemokratiske hænder.

Ved valget for fire år siden fik Anders Kühnau 6.000 personlige stemmer. Hans udfordrer er den nuværende Venstre-borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer, der er 61 år.

Øverst kan du se helt interviewet med den afgående regionsrådsformand Bent Hansen.