Bent Hansen går til regeringen

Efter nyt sammenbrud i forhandlingerne går regionernes formand, Bent Hansen (S), nu til Finansministeren.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan i dag se frem til et opkald fra regionernes formand, Bent Hansen (S).

Efter at forhandlingerne på sund­hedsområdet brød sammen i aftes, giver regionerne nu ansvaret for at løse konflikten videre til regeringen.

Det skriver tv2.dk

- Det er svært at sidde hospitalernes advarsler overhørig. Jeg overlader trygt til regeringen, om det er nok til et regeringsindgreb, siger Bent Hansen til Ritzau.

Ledende overlæger og sygehusdirektioner på flere sygehuse har sendt en advarsel om, at nødberedskabet for de akutte patienter virker, men lægerne kan ikke længere garantere, at patienter på ventelister ikke er truet på livet. Det gælder især patienter med lunge- og hjertesygdomme, som har brug for opfølgende kontrol eller udredninger.