Bent efter 52 km løb: Jeg har stive ben
Bent Stougaard var hurtigst på de 52 km ved søndagens Fussingø Trail, som trak 300 deltagere
Fjerde søndag i advent kan bruges på mange måder.
Du kan gå på jagt efter alle de gaver, du mangler at købe inden jul.
Du kan skrabe sidste låge i adventskalenderen og konstatere, at det heller ikke ikke blev i år, du vandt millionen.
Du kan sidde i sofahjørnet bevæbnet med sprøde pebernødder og skumle over det danske håndboldnederlag.
Eller du kan løbe 52 kilometer i kuperet terræn.
Bent Stougaard fra Mariager valgte den sidste mulighed.
Fire timer og 49 minutter brugte han på at gennemføre de 52 kilometer ved søndagens Fussingø Trail ved Randers. Tiden gjorde Bent Stougaard til den hurtigste på distancen.
Læs også
Han var ikke ene om at få sved på panden og mudder på skoene.
300 løb med. Nogle snuppede 17 kilometer, andre 35 og andre igen 52 kilometer.
- Det er et godt spørgsmål, lyder det klare svar på spørgsmålet om, hvorfor han i alverden løber så langt.
- Når man har løbet, så udfordrer man sig selv hver gang. På et tidspunkt bliver det lidt sjovt at finde ud af, hvad er det næste, man kan. I dag gik det godt. Benene er stive, men kroppen har det godt, tilføjer Bent Stougaard.
Øverst i artiklen kan du se Bent Stougaard passere målstregen.