Bendt Bendtsen pillet ned i Århus

Der er stor forvirring om opsætning af valgplakater. Nye regler er ikke nået at blive ophævet til lov inden valgkampen.

Minoritetspartiet er pillet ned fra århusianske lygtepæle og Bendt Bendtsen (K) er fjernet fra busser og læskure.

Flere steder er der stor forvirring om, hvor og hvornår partierne må opsætte deres valgplakater. Ikke så mærkeligt, for reglerne kan være vidt forskellige fra sted til sted.

Det forsøger Vejdirektoratet nu at råde bod på med et sæt fælles regler på området, der skal gælde for både kommunale, amts- og statsveje.

Reglerne blev godkendt af driftsudvalget for de tre instansers vejbestyrelser den 17. januar i år, altså dagen før Anders Fogh Rasmussen (V) udskrev folketingsvalget.

Men reglerne er endnu ikke ophøjet til lov, og derfor kan kommuner og amter fortsat gøre, som det passer dem. /ritzau/