Bekymrede læger slår alarm: Vi kan ikke levere den optimale kvalitet

Der er opstået en kuldsejling i økonomien på Aarhus Universitetshospital, der skal spare 325 millioner. Det får nu en række læger til at sende bekymringsbrev.

De store besparelser på AUH har nu medført, at en gruppe læger har sendt et bekymringsbrev til hospitalsledelsen.

I sidste uge kom det frem, at Aarhus Universitetshospital skal spare 325 millioner kroner ud af deres samlede budget på 7,1 milliarder kroner, fordi sammensmeltning af de fire tidligere hospitalsafdelinger til én stort i Skejby blev dyrere end forventet. 

Det er gået over gevind, og vi kommer ikke til at kunne levere den kvalitet, vi er kendt for.

Sven Felsby, Aarhus Universitetshospital

Sygehusdirektøren Poul Blåbjerg fortalte i sidste uge, at spareplanen vil ramme de langt de fleste afdelinger på Aarhus Universitetshospital.  

- Der er ingen på hospitalet, som ikke bliver påvirket. Når der skal findes over 300 mio. kr., er det uundgåeligt, sagde Poul Blåbjerg, hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Aarhus Universitetshospital skal spare 325 millioner

Den melding har nu skabt stor uro blandt lægerne på Aarhus Universitetshospital. De har derfor sendt et brev til hospitalsledelsen og Regionsrådet, hvor de udtrykker deres bekymring.

- Det store problem er, at man har et kæmpe anlægsunderskud, og det forsøger man nu at lægge ind under driften. Det er gået over gevind, og vi kommer ikke til at kunne levere den kvalitet, vi er kendt for, siger Sven Felsby, der er tillidsrepræsentant for overlægerne på Aarhus Universitetshospital, til TV2 ØSTJYLLAND.

02:12

VIDEO: Kom med på Julie Vikkelsø Lerkes arbejdsdag, hvor hun hverken har tid til tisse- eller spisepause.

Luk video

Han mener, at det går ud over kvaliteten, at stort set al personale på hospitalet er presset. I sidste uge fortalte TV2 ØSTJYLLAND, at sygeplejerske Julie Vikkelsø Lerke frygter for den kommende sparerunde, fordi hun allerede har så presset en arbejdsdag, at hun knap har tid til at gå på toilet eller spise frokost. 

-  Det går allerede nu udover kvaliteten af vores sygepleje, fordi vi ikke når at gå i dybden med vores pleje af patienterne, det har vi simpelthen ikke tid til, sagde Julie Vikkelsø Lerke, sygeplejerske på Lungesygdomme Sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, i sidste uge til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Sygeplejerske: - Jeg har ikke tid til at spise min frokost

Den holdning deler tillidsrepræsentanten på universitetshospitalet.

- Det går ud over, hvad vi synes, er fedt for patienter og medarbejdere, og nu har vi det resultat, at vi skal arbejde for færre penge for at kompensere en kuldsejling i byggestyringsøkonomi, siger Sven Felsby.

04:22

VIDEO: Se interviewet med hospitalsdirektør Poul Blåbjerg, der fortæller, ​​​​at ingen afdelinger går fri under besparelserne. Det kommer desuden i en tid, hvor Aarhus Universitetshospital må aflyse 20 operationer om dagen, fordi sygehuset mangler sygeplejersker.

Luk video

I brevet beskriver lægerne blandt andet, hvordan de frygter, at besparelserne vil medføre, at personalet flygter til andre arbejdspladser i landet, at hospitalet vil tabe ekspertise, og at dagligdagen på hospitalsgangene i højere grad vil blive præget af konflikter. 

'Lige nu rækker fantasien ikke til, hvor vi kan skære. Skal vi fjerne de almindelige funktioner eller de højtspecialiserede? Fjerner vi basisfunktionerne, må Aarhusborgerne vænne sig til at mange behandlinger i fremtiden foregår langt væk fra deres hjem. Samtidigt får vi udfordringer i forhold til uddannelse af den kommende
generation af læger og andet sundhedspersonale.' Sådan står der blandt andet i brevet.

Læs også Hel bydel udsat for hærværk efter lukning af bandes tilholdssted

Hospitalsdirektør Poul Blåbjerg anerkender den problemstilling, lægerne udtrykker bekymring for i brevet.

Jeg har fuld forståelse for den problemstilling, de fremstiller. Det er en svær balance, vi står med, for det handler om, at vi har en økonomi, som vi har, og vi har et ønske om at været et stærkt hospital, så det er en meget vanskelig situation, siger Poul Blåbjerg til TV2 ØSTJYLLAND.

Han mener ikke, at det får betydning for patienterne, at situationen på hospitalet er tilspidset:

Patienterne skal ikke være bange for at komme på AUH, for vi har stadig patientsikkerhed, der står forrest, siger han.

01:23

VIDEO: Flere læger flygter fra Aarhus Universitetshospital på grund af dårlig ledelse. Indslaget er fra 18. januar.

Luk video

Samtidig erkender han, at det er svært at finde den rette tilgang til både personalets og patienternes velbefindende, når der skal spares.

- Det er en meget vanskelig situation at skulle balancere et ordentligt arbejdsmiljø for at give optimale ydelser til patienter. Det er den balance, vi som ledelse sammen med tillidsrepræsentanter og medarbejdere, skal hjælpe til at få på plads.

Brevet fra lægerne

Til Region Midt og Hospitalsledelsen, AUH.
Overlæger og yngre læger på Aarhus Universitetshospital ser med stor alvor på beslutningen om at
fastholde det urimelige sparekrav til AUH.


Vi frygter at kravet vil medføre:
Tab af ekspertise til andre universitetshospitaler i Danmark.
Personaleflugt til stillinger uden for AUH med anstændige arbejdsvilkår.
En dagligdag på AUH præget af konstante konflikter pga. manglende personale.


Da beslutningen om et fælles AUH blev truffet, pålagde politikerne hospitalet en alt for stor besparelse
baseret på formodede stordriftsfordele ved effektivisering.
Hospitalspersonalet har i mange år fået flere administrative opgaver og flere muligheder for og krav om
udredning og behandling. Patienter med mange lidelser presser vores udsultede sengeafdelinger.
Vi har ved tidligere sparerunder allerede beskåret og omlagt. Vi har gjort det, som vi er blevet pålagt, og vi
har afsluttet patienter til almen praksis - en opgave som endnu ikke fuldt ud kan løftes af almen praksis.
Lige nu rækker fantasien ikke til, hvor vi kan skære. Skal vi fjerne de almindelige funktioner eller de
højtspecialiserede?
Fjerner vi basisfunktionerne, må Aarhusborgerne vænne sig til at mange behandlinger i fremtiden foregår
langt væk fra deres hjem. Samtidigt får vi udfordringer i forhold til uddannelse af den kommende
generation af læger og andet sundhedspersonale. Udover problemet hvis ”almindelige” sygdomme flyttes
fra AUH, hører vi allerede i dag om utilstrækkelig uddannelse på AUH. Når ambulatorier, operationer og
stuegange skal passes, er det forskning og uddannelse der viger for patienter og produktion.
Hvis vi fjerner specialiserede funktioner, vil vores personale der varetager disse funktioner også forsvinde -
men deri ligger jo også en besparelse. Vi har i dag et universitetshospital, som overtager patienter fra
regionshospitalerne, når sygdommen er for kompleks, fordi vi har de højt specialiserede læger ansat -
endnu.
Vi har i dag vakante stillinger på AUH – i nogle fagområder har vi svært ved at fastholde og rekruttere. Flere afdelinger er maksimalt presset pga. for mange opgaver og for lidt personale. De drives med overarbejde og vikarer. Vagtplaner med systematiske overtrædelser af arbejdsmiljøloven er desværre ikke en sjældenhed. Det kan man kun gøre i kort tid uden konsekvenser for kvaliteten, arbejdsmiljøet og
uddannelsen af yngre kolleger.
I forbindelse med byggeriet af PJJB blev det besluttet at der skulle bygges én sterilcentral. Man kan
forestille sig at dette rummer en stordriftsfordel, men i virkeligheden har det medført store udgifter for
AUH. Det kaos der har fulgt implementeringen har været betinget af en initial voldsom undernormering af
personalet og et mangelfuldt IT-system. Indkøringsvanskelighederne har betydet massive aflysninger og
flytning af patienter til andre hospitaler, noget som AUH skal betale for. Derudover har konceptet med én
sterilcentral medført behov for indkøb af ekstra instrumenter til mange millioner kroner. Vi er ikke vidende
om at der er kommet ekstra bevillinger til dette.
I forbindelse med sammenlægningen af de fire somatiske hospitaler har der været talt meget om
”synergieffekter”. Afdelingerne er blevet pålagt en besparelse på 8% af driftsbudgettet med planer om
realisering straks efter udflytningen. Dette besparelsespotentiale er på ingen måde realistisk. Enkelte
vagthold har kunnet nedlægges, men samtidig har der været behov for at oprette nye, eksempelvis har det politiske krav om oprettelsen af et børneanæstesivagthold været ufinancieret. Det er ligeledes korrekt at sengeantallet nok er reduceret, men kompleksiteten af patienterne i sengene og den hurtige turn-over
kræver mere personale. De faglige fællesskaber på de fire hospitaler havde fintunet mange
behandlingsforløb gennem årene, men disse fællesskaber er nu brudt op. Vi er ikke i tvivl om at personalet
med tiden vil kunne optimere mange arbejdsprocesser i forhold til i dag, men vi kan ikke gøre fra dag 1.
Også her mener vi der er tale om uimodsagt ønsketænkning og vi stiller spørgsmålstegn til
dokumentationen af den forventede ”synergi”-besparelse.
Vi frygter at kravet om at fastholde den aktuelle besparelse vil gå ud over de højt specialiserede funktioner
på hospitalet. I forvejen er der skåret voldsomt på personaleressourcerne. Langt de fleste af de
højtspecialiserede funktioner er nu, på grund af tidligere sparerunder, så skrøbelige at blot minimale
nedskæringer vil medføre at disse ikke kan videreføres. Da grønthøsteren ikke kan køre hen over
afdelingerne endnu en gang, kan en konsekvent gennemførelse af den udmeldte besparelse medføre et
massivt indhug i AUH’s højtspecialiserede funktioner.
Ingen grad af politisk-administrativ skønmaling kan skjule konsekvenserne af denne besparelse:
Tab af ekspertise til andre universitetshospitaler i Danmark.
Personaleflugt til stillinger uden for AUH med anstændige arbejdsvilkår.
En dagligdag på AUH præget af konstante konflikter pga. manglende personale.


Underskrevet
Gitte Anna Madsen, FTR Yngre Læger
Sven Felsby, ordførende TR, Overlægerne
Niels Juul, Formand for Overlægerådet

Opdateres...