Bekymrede forældre: Vi forlanger, at vores børn bliver passet på

De senere år har budt på fortællinger om overfyldte daginstitutioner med pressede pædagoger – og i folkeskolen flygter eleverne til privatskolerne. Den udvikling skaber bekymring hos forældrene.

04:50

Mette Lejel med sine to børn. Anna er to år og går i vuggestue - Johan er tre år og går i børnehave.

Børnene er vores alles fremtid, og derfor er det vigtigt at sikre et godt liv for de mindste. Men en stor folkeskolereform, overfyldte børnehaver og pressede pædagoger gør hverdagen besværlig for mange forældre.

Netop nu raser debatten om, hvorvidt daginstitutionerne gør deres arbejde godt nok. Årsagen til debatten er TV2-dokumentaren "Daginstitutioner bag facaden", der afslører kritisable forhold i københavnske børnehaver og vuggestuer.

I forrige uge hentede jeg ham fire gange, hvor han havde afføring i bleen.

Mette Lejel, kontorassistent, Randers

Også i Østjylland oplever forældre udfordringer med institutionerne. En af dem er Mette Lejel fra Randers. Hun har to børn, der går i kommunale daginstitutioner. For Mette Lejel er det af og til hårdt, når hun henter sin treårige søn i børnehaven.

- I forrige uge hentede jeg ham fire gange, hvor han havde afføring i bleen. Det, synes jeg, er et tegn på, at kvaliteten ikke er god nok, siger Mette Lejel til TV2 ØSTJYLLAND.

Mette Lejel er egentlig glad for den institution, hendes søn Johan går i. Men hun frygter, at der ikke er tid nok til at give ham nærvær og omsorg.

Demonstrerede for minimumsnormeringer

Hun har ikke en finger at sætte på den enkelte pædagog, der i hendes øjne gør et godt stykke arbejde. Men hun oplever, at de simpelthen har for meget at se til.

Læs også Østjyderne på gaden: Kærlighed skal ikke nedprioriteres

- Man kan godt blive bekymret, for hvis der ikke er tid til at opfylde sådan nogle behov – hvordan har pædagogerne så tid til at trøste dem, eller sætte sig ned og lege med dem, spørger Mette Lejel.

I april var hun en af de omkring 100.000 forældre, der gik på gaden for at demonstrere for minimumsnormeringer. Mette Lejel var medarrangør af demonstrationen i Randers, hvor 600-700 mødte op.

01:02

VIDEO: Den 6. april gik massevis af forældre på gaden for at demonstrere for minimumsnormeringer. Det skete blandt andet i Randers og Grenaa.

Luk video

De frustrerede forældre vil have et minimumskrav om, hvor mange pædagoger der skal være til børnene. Og Mette Lejel mener ikke, at hun er en curlingmor, der stiller for høje krav.

Læs også Eksperter: Overfyldte børnehaver skader børns udvikling

- Vi er altså 100.000, der er gået på gaden og har demonstreret for det her. Så er vi 100.000, der er pivede. Vi går på arbejde og betaler vores skat med glæde. Så synes jeg ikke, at det er for meget at forlange, at vores børn bliver passet på, siger Mette Lejel til TV2 ØSTJYLLAND.

Børnene fik høreværn

Et andet eksempel på presset i daginstitutionerne kommer fra Syddjurs. Her fik Signe Jakobsens søn udleveret høreværn, fordi larmen fra de mange børn var utålelig.

Han bliver meget mere urolig af at have alt det her støj omkring sig.

Signe Jakobsen, forælder, Hornslet

Børnehaven var overfyldt – og i perioder var der 19 børn flere, end børnehaven reelt kunne rumme.

02:24

VIDEO: I indslaget her fra oktober 2018 kan man opleve, hvordan larmen i børnehaven gør det nødvendigt med høreværn.

Luk video

- Han bliver meget mere urolig af at have alt det her støj omkring sig. Han ved selv, hvor høreværnet er og kan selv finde det, når han har brug for det, sagde Signe Jakobsen i oktober 2018 til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Børn kæmper om pladsen i børnehave: - Min søn bruger høreværn for at få ro fra støjen

Forældrene i institutionen klagede til børne- og socialminister Mai Mercado (C) over forholdene. Efterfølgende sendte hun en løftet pegefinger til Syddjurs Kommune. Det viser en aktindsigt, TV2 ØSTJYLLAND har fået.

Flere vælger privat- eller friskole

Udfordringerne med det gode børneliv rækker også ind i folkeskolen. De sidste ti år er andelen af elever, der vælger folkeskolen fra, bare steget og steget. I 2008 gik omkring 13 procent af grundskoleeleverne i enten fri- eller privatskole – i 2018 var det tal steget til over 17 procent.

De seneste ti år er andelen af elever, der vælger fri- eller privatskole frem for folkeskolen steget hvert eneste år.

Og det er et stort problem, mener Janus Boye.

Han har været med til at starte foreningen Forældrestemmen, som kæmper for bedre forhold i folkeskolen.

Læs også Små børn får nu en kortere skoledag: - En lille sejr for fornuften

Jeg synes, det er et problem, hvis vi ender med at få en folkeskole, hvor man ikke mødes på tværs.

Janus Boye, medstifter, Forældrestemmen

- Jeg tror, de fleste familier vil sige, at hvis folkeskolen er i den her stand, og privatskolerne kan tilbyde noget, der er så meget bedre til en rimelig pris, så vælger de desværre folkeskolen fra. Ikke fordi de ikke vil folkeskolen, men fordi de vil deres barn det bedste, siger Janus Boye til TV2 ØSTJYLLAND.

Janus Boye har selv børn, der går i folkeskolen. Han har været med til at stifte Forældrestemmen, som blandt andet arbejder på at gøre forskellene mellem børnene til grobunden for mere trivsel og bedre undervisning.

Han frygter for konsekvenserne, hvis flugten fra folkeskolen fortsætter.

- Jeg synes, det er et problem, hvis vi ender med at få en folkeskole, hvor man ikke mødes på tværs. Hvor børnene ikke mødes med nogle, der ikke ligner dem selv. Det er derfor, vi selv har valgt folkeskolen – for at forberede dem til det samfund, de kommer ud i bagefter.

Læs også Forældre fravælger folkeskolen uden at give den en chance

Folkeskolen i forandring

Siden 2012 er der indført store forandringer i folkeskolen. Blandt andet skal flere børn med særlige behov inkluderes – og så er skoledagene blevet markant længere. Den slags ændringer tager tid at implementere, og derfor har centerlederen fra Nationalt Center for Skoleforskning en bøn til Folketinget. 

Jeg kan godt forstå forældre, som vælger folkeskolen fra, for de er jo interesseret i deres eget barns ve og vel.

Lars Qvortrup, centerleder, Nationalt Center for Skoleforskning

- Fred og ro og gode arbejdsbetingelser de næste fem år. Det er den ene ting – den anden er, at vi også lader nogle ressourcer følge med, siger centerleder Lars Qvortrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Lars Qvortrup fortæller, at der typisk er tre hovedårsager til, at forældre vælger folkeskolen fra: Ideologi, geografi og generel utilfredshed.

Han forklarer, at det er svært at få ressourcerne til at række, når skolernes opgave med inklusion og lange skoledage er blevet så store. Det skaber uro i klasserne, og det er en af grundene til, at forældrene vælger et alternativ.

- Jeg kan godt forstå forældre, som vælger folkeskolen fra, for de er jo interesseret i deres eget barns ve og vel. Men for samfundet er det virkelig et problem, hvis vi ikke længere har et sted, hvor alle møder hinanden – høje og lave, mørke og lyse, rødhårede og lyshårede, piger og drenge og så videre, siger Lars Qvortrup.

Politikernes forslag

Onsdag aften debatterede Charlotte Broman Mølbæk (SF) og David Munk-Bogballe (C) det gode børneli, og de er bestemt ikke enige om, hvad der skal til for at løse problemerne i daginstitutionerne. 

- Det vi gerne vil, er at give en reel opnormering i daginstitutionerne.  En minimumsnormering er en garanti for en faglig garanti. Der skal mindst være tre børn per voksen i vuggestue og seks per voksen i børnehaver. Det handler om, at vi vil give børnene ret til voksne nok, siger Charlotte Broman Mølbæk (SF) til TV2 ØSTJYLLAND.

04:55

VIDEO: Her kan du se og høre hele debatten mellem Charlotte Broman Mølbæk (SF) og David Munk-Bogballe (C) 

Luk video

David Munk-Bogballe mener dog ikke, at det er den rigtige vej at gå.

- Den første tid af et barns liv er den allervæsentligste, og der har de brug for at være sammen med deres forældre. Det er simpelthen ikke rimeligt at sende så små børn i vuggestue i så mange timer ad gangen, så man skulle i stedet se på, børnefamilier fik mere tid til at være sammen med deres børn, når de er små, siger David Munk-Bogballe (C) til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Skoleelever: Mange bliver overset i fyldte klasser