Behold shortsene på
14. jun 2014, kl. 17:42
Mere end 30 dage gammel
Der er ingen grund til at gemme hverken shorts eller T-shirts væk bagerst i klædeskabet.
I den kommende uge er der fortsat udsigt til masser af sol og sommervarme i Østjylland.
Ifølge TV 2 Vejret bliver søndag den køligste dag med temperaturer på omkring 20 grader. Derefter bliver det gradvist varmere indtil midt på ugen, hvor der er udsigt til 25 grader og høj sol.
Især tirsdag tegner til at blive en dag, der er velegnet til afslapning på terrassen eller i den lokale park.
Sidst på ugen bliver der igen sendt lidt køligere luft ind over Østjylland. Det oplyser TV 2 Vejrets Majbrit Søgaard i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt lørdag aften.