Ulykke med campingvogn spærrede begge vognbaner på E45
En ulykke på E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens og Aarhus spærrede spor i begge retninger
En større ulykke på E45 Østjyske Motorvej skete lørdag formiddag. Den skete mellem Blankhøj og Tilst.
- Føreren har oplyst, at han kører på motorvejen fra rastepladsen, men af en uforklarlig årsag ryger han ud i rabatten, og ryger over i en campingvogn, da han mister herredømmet over bilen, siger Peter Thostrup, vagtchef hos Østjyllands Politi.
Læs også
Campingvognen og bilerne ryger ind over autoværnet og kiler sig fast. Derfor bliver spor i begge retninger påvirket af ulykken.
- Bilerne kiler sig fast på autoværnet, og skal løftes fri af en kran, fortæller vagtchefen.
Hvorfor føreren mister herredømmet til at begynde med, kan han ikke forklare.
Der er ingen alvorlige tilskadekommen efter ulykken. Føreren af bilen med campingvogn er blevet kørt til kontrol, da han klagede over ondt i ryggen.