Begejstret patient: Niels med til at indvie hospital
Niels Nielsen var blandt de første patienter, der mandag flyttede i nye omgivelser i Skejby
Mandag flyttede de første seks patienter ind på Det Nye Universitetshospital i Skejby.
Niels Nielsen fra Stilling var én af dem. Og han var meget tilfreds med de forhold, der mødte ham i de spritnye omgivelser på 7. etage.
- Det er absolut spændende, siger Niels Nielsen og tilføjer:
- Det er så fantastisk. Man kan jo blive rask bare ved at komme ind og kigge sig omkring. Det er helt perfekt.
Læs også
Det var afdelingssygeplejerske Christina Staalsen, der var ansvarlig for mandagens flytning.
Hun kan glæde sig over, at det gik smertefrit.
- Jeg bliver lidt euforisk over, at det hele lykkedes og klappede, som det skulle, siger hun.
Efter planen skal det nye Universitetshospital i Skejby stå færdigt i 2019.
Øverst kan du se mere om flytningen.