Befrielsen fejret

Danmarks Befrielse fejret i det fri ved Hvidsten Kro

01:55

1 af 2

Den 5. maj fejres Danmarks befrielse traditionen tro en række steder rundt omkring i landet.

Men ikke mindst i Hvidsten nord for Randers er dagen ganske speciel. Byens kro og kroejer Marius Fiil var omdrejningspunkt for den berømte Hvidstengruppe, som blev optrevlet af den tyske besættelsesmagt. I alt otte af gruppens medlemmer blev henrettet.

Søndag aften fejrede flere hundrede besøgende Danmarks Befrielse ved Hvidsten Kro. Midt på aftenen spillede Lars Lilholt nummeret "Hvidsten Kro", hvorefter Anne Grethe Bjarup Riis' populære film om Hvidstengruppen blev vist på storskærm i det fri.

- Det er dejligt, at der er kommet så mange mennesker for at fejre den 5. maj - Danmarks befrielse. Det er en dag, vi stadig skal mindes. Og vi kan jo se, at der er rigtigt mange, der gerne vil være med til at se filmen herude i aften, siger kroejer - og oldebarn til Marius Fiil - Søren Kjul Fiil Paetch til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i videoen øverst på siden.