Bedstefar skal i fængsel for børneporno
60-årig mand fra Trige tilstår at have været i besiddelse af over en halv million billeder med børneporno
En førtidspensionist fra Trige ved Århus er blevet idømt fængsel i to år og ni måneder i en grov sag om børneporno.
Den 60-årige mand har i Retten i Århus tirsdag tilstået at have haft cirka en halv million af de forbudte billeder.
Over 2000 af dem viser voldtægt og andre krænkelser af helt små børn.
Men billeder var ikke nok. Manden har også i flere tilfælde krænket sit eget barnebarn, fra hun var syv år. Hun tilkendes en erstatning for tort på 25.000 kroner.
Den dømte har valgt at modtage dommen.
Dommen kommer blot dagen efter afgørelsen i den hidtil største sag om børneporno ved Vestre Landsret. Her blev en 26-årig mand mandag idømt fængsel i tre år.