Bedre lyd i Musikhuset

Kan klare alt fra opera til rock

Musikhusets Store Sal får et revolutionerende nyt lydanlæg. Anlægget er i sidste måned blevet introduceret på en messe i Frankfurt.

Det er Nordea-fonden, der i høj grad har medvirket til, at det nye anlæg bliver en realitet. De har nemlig støttet Musikhuset med 2,5 millioner kroner.

Med det nye anlæg bliver Musikhusets Store Sal ført helt up-to-date og bliver i stand til at imødekomme selv de mest krævende artisters og produktioners krav, skriver Musikhuset Aarhus i en pressemeddelelse.

- Det er ganske overvældende, og jeg er sikker på, at både publikum, kunstnere og ansatte i Musikhuset får stort udbytte af det nye lydanlæg, skriver Musikhusets direktør Marianne Bedsted i en pressemeddelelse.

Musikhusets nye anlæg er magen til det, selveste Madonna har med sig på turné.