Bedre dækning på vej
Teleselskaber opruster for at undgå sorte huller
Afbrudte telefonsamtaler og besvær med at få adgang til internettet fra sin smartphone. Dårlig mobildækning er et stort problem flere steder i Østjylland.
Nu forsøger teleskaberne Telia og Telenor at mindske problemet ved at slå deres telenet sammen.
Fra på tirsdag vil indbyggerne i Skanderborg, Hammel, Mårslet og Ebeltoft opleve at få markant bedre 3G-dækning, lover de to selskaber.
Tiltaget er en del af en landsdækkende strategi om at sikre bedre mobildækning til danskerne.
- Det skyldes, at vi på én nat forøger antallet af 3G-mobilmaster i en grad, det normalt ville tage 3-5 år at opnå. Og netop i det her område kan man virkelig tale om markante forbedringer: I alt næsten fordobler vi antallet af 3G-master omkring Skanderborg, Hammel, Mårslet og Ebeltoft, siger Richard Stigaard, der er netværksdirektør i Telenor, i en pressemeddelelse.
Efter sammenlægningen af masterne, mangler de to selskaber nu kun at forbedre 3G-nettet i Aarhus-området. Det vil dog allerede ske fra den 14. februar.
OVERBLIK: Her forb