Bedrageri i Odder
Odder Kommune har afsløret, at en medarbejder ved Hundslund Skole har overført ca. 250.000 kr. til sit eget firma.
Bedrageriet er startet i det små for halvandet år siden, men størstedelen er foregået inden for de seneste måneder.
Uregelmæssighederne blev opdaget af kommunens økonomiafdeling i sidste uge, og mandag blev medarbejderen bortvist og anmeldt til politiet. Sagen efterforskes nu i samarbejde med kommunens økonomiafdeling og kommunens revision.
- Det er en kedelig og heldigvis sjælden sag, siger kommunaldirektør Jesper Hjort. - Heldigvis viser den også, at selv om man forøger at berige sig på kommunens bekostning, så bliver det opdaget, fortæller kommunaldirektøren i en pressemeddelelse.
Kommunens økonomiudvalg har mandag eftermiddag taget sagen til efterretning.