Bedersagen: Kommune åbner arkivet
Ny TV 2-dokumentar får Århus Kommune til at åbne hjemmeside med hidtil hemmeligholdte informationer.
Afdelingen for Børn og Unge i Århus Kommune åbnede onsdag en hjemmeside med fakta om Beder-sagen.
Siden rummer blandt andet alle de dokumenter, som medierne har søgt aktindsigt i samt
de tiltag, som Århus Kommune iværksatte i kølvandet på sagen.
Hjemmesiden er blevet sat i søen, fordi TV 2 torsdag aften viser første afsnit af et dokumentarprogram om sagen om pædagogmedhjælperen, der misbrugte 13 børn i daginstitutionen Grønnebakken i Beder.
I programmet 'Pædofil i børnehaven' kommer det frem, at der blandt kolleger og ledelse var en klar fornemmelse af, at der var noget underligt ved pædagogmedhjælperen. Alligevel kunne han fortsætte sine overgreb i kommunens institution.
I vores nyhedsudsendelser kan du løbende følge sagen, der har vakt opsigt i hele landet. Her på tv2oj.dk kan se en kronologisk oversigt over hele forløbet, og du kan desuden klikke dig frem til samtlige tv-indslag og net-nyheder, TV 2 | ØSTJYLLAND har lavet i forbindelse med Beder-sagen.
Klik i boksen ovenfor til højre for at læse mere om Beder-sagen.
Se desuden mere i onsdagens nyhedsudsendelse klokken 19.30.