Bechmann hjem?

Fodbold-angriber, Tommy Bechmann, formentlig på vej hjem til AGF

Efter syv år i Tyskland vil Tommy Bechmann hjem til Danmark.

AGF er på intensiv jagt efter en angriber, og meget tyder på, at den tidligere Esbjerg-topscorer er klar til at vende hjem til AGF. Det skriver sporten.dk.

- AGF er en god klub og en interessant mulighed, efter klubben igen er rykket op i Superligaen. Så jeg kunne godt se mig selv spille i klubben, siger Tommy Bechmann til hjemmesiden.

Bechmanns kontrakt med Bundesligaklubben Freiburg udløber til sommer.