Bechmann afviser skifte til AGF
Angriberen Tommy Bechmann vil blive i Tyskland. Dermed trækker han ikke i den hvide AGF-trøje efter sommerpausen.
20. jun 2007, kl. 11:23
Mere end 30 dage gammel
Trods rygter om et snarligt klubskifte til AGF har den tyske fodboldklub Bochums danske angriber, Tommy Bechmann, ingen planer om at vende hjem til Danmark foreløbig.
- Som min situation er lige nu, tror jeg, det skal udskydes. Men på et tidspunkt vil jeg gerne hjem til Danmark og slutte karrieren af, og her vil AGF være en oplagt mulighed. Jeg er født og opvokset i Århus, og når vi vender hjem, vil vi gerne bosætte os i byen, siger Tommy Bechmann til Tips-bladet.
Bechmann har været hårdt plaget af skader i den forgangne sæson, men har dog forventninger om at blive klar til sæsonstart.