Beboere evakueret i ejendom

Kraftig røg fik i nat brandvæsenet til at evakuere beboerne i en ejendom i det centrale Århus.

Kraftig røgudvikling fik i nat Århus Brandvæsen til at evakuere beboerne i en beboelsesejendom i Århus Midtby.

Branden brød ud omkring midnat i denne ejendom i Østergade i det centrale Århus. Ifølge brandvæsenet brød branden ud i nogle tørre potteplanter i en af lejlighederne i opgangen.

Ilden var hurtigt slukket, men kraftig røgudvikling fik alligevel brandvæsenet til at evakuere beboerne mens der blev luftet ud.

Ingen kom til skade ved branden.