Beboere evakueret

Kvinde og barn røgforgiftet efter brand

01:09

1 af 2

Flere mennesker fra en fireetagers beboelsesejendom på Poul la Cours Vej i Skanderborg er torsdag morgen blevet evakueret i forbindelse med en brand.

Branden opstod i en sofa i en lejlighed på første sal, og alarmen indløb til Sydøstjyllands Politi kl. 07.30.

Dramatisk evakuering

En ung kvinde og et barn på fire-fem år var til stede i lejligheden, og de blev reddet ud via en stige fra køkkenvinduet. De modtog herefter behandling for røgskader i ambulancen, oplyser røgdykker Jørgen Hansen fra Skanderborg Brand & Redning til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Branden udviklede kraftig røg i hele ejendommen, og nogle af beboerne kunne ikke komme ud via opgangen, blandt andet en hel familie på øverste etage med et tvilllingepar på otte uger. Derfor evakuerede brandfolkene dem ved hjælp af stier fra vinduerne. Flere måtte efterfølgende behandles for røgforgiftning.

Ilden kom dog hurtig under kontrol, og den nåede ikke at brede sig yderligere.

- Kvinden gjorde det helt rigtige ved at lukke døren ind til stuen. Det har hurtigt kvalt ilden, siger Jørgen Hansen.

Ilden er nu helt slukket, og der er ikke fare for andre bygninger og personer.

Se mere i videoen øverst på siden.