Bears-veteran med i pokalkamp: Det var fanme sjovt

Gamle cirkusheste trukket frem, da Bakken Bears spillede pokalkamp

Tre veteraner gjorde comeback for en aften, da Bakken Bears fredag aften vandt i pokalturneringen over 1. divisionsholdet BK Amager med 126-85. Dermed er Bakken Bears videre til kvartfinalerne.

En af dem, der havde støvet basketballstøvlerne af, var 40-årige Jens Jensen, der ti gange har vundet DM med de østjyske bjørne. Normalt spiller han på klubbens 2. divisionshold og træner én gang om ugen.

Læs også Bakken Bears åbner Champions League i aften

- Det gik rigtig godt. Tempoet var lige en anelse højere, end vi er vant til. Men da vi lige fik justeret, var det som at køre på cykel. Det var fedt, siger Jens Jensen til tv2oj.dk.

Det er mere end tre år siden, at Jens Jensen sidst spillede en kamp i den bedste række for herrer. Og udover Jens Jensen var også Bakken Bears-veteranerne Matin Thuesen og Jakob Mønsted trukket i tøjet.

De tre stillede op for at hjælpe Bakken Bears i et ellers presset kampprogram. Desuden må man kun benytte én amerikansk spiller imod et 1. divisionshold.

Læs også Bears henter CL-gardering på lånt tid

Her dagen derpå er Jens Jensen ikke alt for øm i det gamle bentøj. Og han er klar til at stille op igen.

- Vi må åbenbart have en grundform, så vi stadig kan være med Jeg føler mig ikke mere slidt, end når jeg normalt har spillet kamp. Det var fanme sjovt, siger Jens Jensen.