Bears vandt østjysk topbrag
Tæt kamp mod Horsens IC
11. dec 2014, kl. 21:46
Mere end 30 dage gammel
Bakken Bears løb med sejren, da aarhusianerne torsdag aften mødte Horsens IC i mændenes basketliga.
Kampen mellem ligaens nummer et og to i Forum Horsens var længe en lige affære. Midtvejs i opgøret førte hjemmeholdet med tre point, 44-41.
I tredje quarter satte Bakken Bears trumf på og var på et tidspunkt foran med hele 16 point. Senere i opgøret formåede Horsens IC at få kontakt, men det endte altså i sidste ende med, at aarhusianerne løb med sejren.
Kampen mellem Horsens IC og Bakken Bears sluttede 81-86.
Allerede på mandag skal Horsens IC forsøge at revanchere nederlaget, når de på udebane møder Team FOG Næstved.