Bears tættere på DM-finale
Bakken Bears vandt lokalopgør mod Horsens IC
28. mar 2012, kl. 21:39
Mere end 30 dage gammel
Bakken Bears fra Aarhus har for alvor sat kurs mod finalerne om det danske mesterskab i basketball.
Onsdag aften vandt de forsvarende mestre på udebane med 93-87 over Horsens IC i den anden semifinalekamp mellem de to østjyske klubber.
Der spilles bedst af fem kampe. Bakken Bears har indtil videre vundet de to første opgør og kan dermed spille sig i DM-finalen, når de to hold igen tørner sammen i den tredje semifinalekamp.
I en eventuel finaleserie skal Bakken Bears møde enten Svendborg Rabbits eller Næstved.