Bears tabte i Europa - igen
Okapi Aalstar sikrede sig sejren til allersidst
16. dec 2014, kl. 22:52
Mere end 30 dage gammel
Bakken Bears spillede tirsdag aften sæsonens sidste EuroChallengekamp. Og endnu en gang måtte Bakken Bears se sig slået i den europæiske turnering, da hjemmeholdet fra Okapi Aalstar vandt opgøret med 103-100.
Bakken Bears havde inden kampen udspillet sin rolle i turneringen, mens belgierne allerede sig sig videre adgang.
Midt i fjerde periode var stillingen 91-91, men de aarhusianske bjørne måtte se sig slået i de sidste minutter af opgøret.
Topscorer fra Bakken Bears blev Maurice Acker med 31 point.
Bakken Bears mangler en enkelt kamp i Basketligaen, inden holdet kan gå på juleferie. Den kamp spilles på fredag, hvor SISU kommer på besøg i Vejlby-Risskov Hallen.