Bears slog Randers Cimbria
Aarhusianerne vandt østjysk lokalopgør
30. jan 2015, kl. 08:16
Mere end 30 dage gammel
Kriseramte Randers Cimbria formåede ikke at overraske, da kronjyderne torsdag aften på hjemmebane tog imod aarhusianske Bakken Bears.
Opgøret mellem de to østjyske lokalrivaler endte med en sikker sejr på 111-87 til gæsterne.
Bakken Bears førte stort set fra første fløjt. Midtvejs i kampen var aarhusianerne foran med 18 point, og da opgøret var slut, var føringen altså udbygget til 24 point.
Topscorer for Randers blev Mike Nielsen med 25 point. Bakken Bears' Maurice Acker blev noteret for 28 point.
Med sejren tager Bakken Bears føringen i mændenes basketliga. Aarhusianerne har et forspring på to point ned til en anden østjysk klub, Horsens IC.
Randers Cimbria ligger på ligaens syvendeplads.