Bears igen over 100 – sætter pres på HIC
Horsens IC er pisket til at vinde i sidste runde mod SISU efter Bakken-sejr
Det spidser til i mændenes basketballrække, hvor Bakken Bears torsdag aften skulle holde presset på Horsens IC.
Det skulle ske med en sejr på hjemmebane over Svendborg Rabbits, og den blev hevet i land i sikker stil.
For anden ligakamp i træk scorede Bakken Bears over 100 point – det endte med en 109-74-sejr.
Læs også
For en gangs skyld var det ikke Devaughn Akoon-Purcell, der blev topscorer for Bakken Bears, men han blev også sparet i store dele af kampen. I stedet var Kristjan Kitsings 16 point nok til at blive bjørne-topscorer.
Bakken Bears havde hele seks spillere, der lavede ti point eller mere.
Læs også
Bakken og Horsens IC har nu vundet 22 kampe hver i sæsonen. Horsens mangler en enkelt, mens Bakken mangler to.
I næste uge skal Horsens IC møde SISU i deres sidste grundspilskamp, og hvis de snubler, står Bakken Bears klar til at overtage førstepladsen i grundspillet – hvilket giver en fordel af en ekstra hjemmekamp i slutspillet.