Bears henter CL-gardering på lånt tid

Bakken Bears har hentet en estisk landsholdsspiller, der skal forstærke klubben i de mange kampe

Bakken Bears har skrevet kontrakt med esteren Kristjan Kitsing, der er landsholdsspiller i sit hjemland.

Det er blevet til en usædvanlig kort kontrakt, der blot løber til januar, men det er der en god grund til. 

Læs også Bakken besejret i tæt CL-debut

Bakken Bears har nemlig et stramt program i basketball’ens Champions League, og her må man kun benytte tre ikke-EU spillere. Bakken Bears har lige nu fire af dem på holdkortet.

Derfor er esteren hentet ind for at skabe bredde i truppen, mens man spiller europæisk.

Kristjan Kitsing er ankommet til Danmark, men hans spillerlicens skal først på plads, og derfor er han ikke med i aftenens Champions League-kamp, der spilles i Grækenland.