Bears henter amerikansk power forward
Shawn Glover er nu mand hos den aarhusianske basketballklub
Bakken Bears har mandag præsenteret den 25-årige amerikaner som ny spiller i klubben.
Shawn Glover har senest spillet i Ungarske Alba Fehervar, og i Aarhus har han fået en aftale, der løber resten af sæsonen.
Den 201 centimeter høje power forward skrev kontrakt med den ukrainske klub i denne sæson, men parterne blev enige om at skilles, hvilket ifølge Bakken Bears skyldes, at Alba Fehervar manglede en anden spillertype.
Mange kampe forude
- Det er kvalifikationen til andet gruppespil i FIBA Europe Cup, der har givet det sidste skub til ansættelsen. Bakken Bears spiller alene i januar og februar hele 21 kampe, og også de tre udekampe i FIBA Europe Cup kommer til at slide på truppen, skriver Bakken Bears på klubbens side på Facebook.
Ukrainsk tophold kørte bjørnene over
Shawn Glover spillede college basketball hos Utah og hos Oral Roberts University i USA, og siden har han været en tur hos Palma de Mallorca i den næstbedste spanske række.
Shawn Glover ankommer snart til Aarhus, og når opholds- arbejdstilladelsen er plads, kan han tørne ud for de aarhusianske bjørne.
Bakken Bears beskriver Shawn Glover som 'en atletisk spiller, der både skyder godt og har store evner i forhold til at komme til kurven. Samtidig er han en energisk forsvarsspiller.'