Bears henter amerikaner
Keane Thomann er ny mand i Bakken Bears
Aarhusianske Bakken Bears har hentet endnu en spiller forud for den kommende sæson i Basketligaen.
Det er den 211 centimeter høje Keane Thomann, der skifter fra BMI i 1. division.
- At Keane Thomann befinder sig i Aarhus, og på grund af sin kæreste har stort incitament til at blive i byen, var en fantastisk mulighed for Bakken Bears. Da Lasse Elbæk forlod Bears, var vi i bekneb for en back up insidespiller, og her er Keane en glimrende erstatning, siger Michael Piloz, der er sportsdirektør i Bakken Bears, til klubbens hjemmeside.
Se: Bears henter spansk profil
Kean Thomann skal sammen med Chris Christoffersen, Nicolai Iversen og senegalesiske Michel Diouf rotere på insidepositionerne.
Keane Thomann har tidligere i sin karriere spillet i østjyske Horsens IC.