Basket er i fremgang: Bakken Bears er et forbillede

Basketball er en sport i fremgang.

Bakken Bears slog mandag aften Ballerup Wolfpack på hjemmebane .

Bjørne fra Aarhus slog mandag aften pusten helt ud af en ulveflok fra Ballerup. Det skete foran cirka 1000 publikummer.

Bakken Bears slog på hjemmebane Ballerup Wolfpack med en stor pointdifference, og Bakken Bears er da også landets mest prominente basket klub.

Læs også Efter Bakken Bears' historiske præstation: Basketball mangler opmærksomhed

Det er langt fra kun aarhusianere, der går op i basketball. Sporten er i massiv fremgang, og det den været i flere år.

I 2017 var der 14.000 spillere i de danske basketballklubber - en stigning på 9 procent i forhold til 2016.

De senere år har sporten fået en tilstrømning af særligt børn under 12 år, som nu udgør en tredjedel af alle medlemmer.

Læs også Propfyldt på aarhusiansk bar: - Det er dansk basketball-historie

Bakken Bears laver blandt andet camps for børn og har forskellige samarbejder med klubber om at lave aktiviteter for børn. 

Sportschef for Bakken Bears, Michael Piloz, kan godt forestille sig, at mange flere børn fra de kommende generationer kommer til at dunke i stedet for at sparke på mål.

01:02

VIDEO: Se interview med sportschef for Bakken Bears Michael Piloz. 

Luk video

- Der er ikke noget som helst til at forhindre, at mange flere skulle spille basketball. Det er potentiale overalt rundt om Aarhus, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Han mener, at det er ildsjæle i de forskellige basketballklubber, der går forrest i kampen for at udbrede sporten, der er afsindig populær i sit hjemland, USA.

Læs også Frivillige knokler i succesfuld basketball-klub

- Jeg tror, at ligaen er blevet bedre, og når ligaen bliver bedre, kommer der også flere i hallen og ser basket, siger Thomas Lærke, der spiller for Bakken Bears. 

01:29

VIDEO: Se interview med Adama Darboe og Thomas Lærke fra Bakken Bears.

Luk video