BASF i Grenaa lukker
Vitamin-fabrikken i Grenå lukker til nytår og 77 medarbejdere mister jobbet.
16. dec 2005, kl. 10:48
Mere end 30 dage gammel
Produktionen af C-vitamin kan ikke klare sig i konkurrence på verdensmarkedet oplyses det fra fabrikken.
Fabrikken har været igennem flere nedskæringer i forsøget på at redde produktionen. Der er for nogen tid siden aftalt aftrædelsesordninger med medarbejderne.
BASF lover at rense den 270.000 kvadratmeter store grund, så den kan bruges af andre efter lukningen.