Barn sad fast i babygynge

Aarhus Brandvæsen måtte komme et barn til undsætning, da hun sad fast i en babygynge

En tur på legepladsen med SFO'en endte torsdag eftermiddag uheldigt for et af børnene.

Barnet kom nemlig til at sidde fast i en af legepladsens gynger. Det var en babygynge, som barnet var kravlet op i, og hun kunne ikke selv komme ud af den.

Personalet fra SFO'en så sig derfor nødsaget til at tilkalde hjælp.

- Vi måtte hjælpe hende fri ved at klippe gyngen i stykker, siger indsatsleder Anders Jensen fra Aarhus Brandvæsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: kvinde sad fast i kommode

Pigen sad, ifølge brandvæsnet, i gyngen i cirka en halv time.

Hun er ikke kommet noget til ved uheldet, som skete på en offentlig legeplads i det nordlige Aarhus.