Barn mister livet i ulykke
Femårig dreng døde efter tragisk trafikulykke
12. maj 2014, kl. 14:20
Mere end 30 dage gammel
En femårig dreng mistede søndag aften livet efter en tragisk ulykke.
Drengen var ude at cykle ved Drammelstrup på Djursland, da han kørte ind i en campingvogn.
- Det er så tragisk. Der kommer en varebil med en campingvogn bag på kørende. Så kommer drengen fra en sidevej og kører ind i campingvognen, siger Arne Mikkelsen fra lokalpolitiet i Grenaa.
Drengen blev efterfølgende bragt til sygehuset, men hans liv stod desværre ikke til at redde.
De pårørende er underrettet.