To bankrøverier på få minutter
To århusianske banker blev i formiddag udsat for røveri. Den ene gerningsmand er anholdt.
Politiet i Århus fik i formiddag usæd- vanligt travlt, da to mænd tilsyneladende uafhængigt af hinanden begik bankrøveri inden for få minutter.
Kort før klokken halv elleve truede en udenlandsk mand personalet i Danske Bank i Gellerup med en kniv. Manden fik udleveret et endnu ikke opgjort penge- beløb, og han flygtede efter røveriet på Emmasvej videre i retning af nogle boligblokke på Dorthesvej.
Politiet dirrigerede straks flere patrulje- vogne til gerningsstedet, men få minutter senere stod det klart, at det også var nødvendigt at rykke ud til et bankrøveri i Højbjerg. Her havde en maskeret mand truet personalet i Danske Bank på Rundhøj Allé med en pistol.
En årvågen taxichauffør fulgte imidlertid efter gerningsmanden, som flygtede ind i en boligblok i nærheden. Da politiet kort efter bankede på hans dør, blev der ikke
svaret, og betjentene sparkede derfor
døren ind.
Lejlighedens 27-årige beboer blev anholdt,
og han har siden erkendt, at han stod bag
røveriet.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om
bankrøverierne i aftenens udsendelser.