Bankrøver fra Hadsten anholdt
Politi efterlyser vidner, der har set rød BMW
Østjyllands politi har anholdt en 32-årig mand, som fremstilles i et lukket grundlovsforhør i retten i Aarhus midt på formiddagen, sigtet for røveriet mod Nordea i Hadsten onsdag morgen. Politiet søger fortsat efter medgerningsmænd.
Ved røveriet knuste gerningsmændene en rude i banken og fjernede et større pengebeløb i dansk og udenlandsk valuta.
Østjyllands Politi har i forbindelse med efterforskningen fundet den anvendte røde BMW personbil, som var forsynet med stjålne nummerplader.
I den forbindelse efterlyses vidner, der har observeret den røde BMW 550, reg.nr. CG 33900 i området omkring Sabro, Hammel eller Hadsten i dagene op til røveriet eller efter røveriet.
Henvendelse skal rettes til Østjyllands politi