Bankrøver dømt med ekspresfart
En 36-årig mand fik en ekspresdom, efter at han i går blevet anholdt for bankrøveri.
En bankrøver i Århus blev tirsdag anholdt for bankrøveri, fire minutter efter at han truede sig til pengene. Allerede onsdag kom straffen.
Han blev snuppet for bankrøveri, og dagen efter fik han sin dom. Halvandet års fængsel.
En mand på 36 år blev onsdag dømt med ekspresfart i Århus Byret. Røveren var prøveløsladt, og da han samtidig tilstod røveriet mod Danske Bank på Stjernepladsen i Århus kunne han hurtigt få sin dom, oplyser den vagthavende ved Århus Politi.
Det var også svært at nægte. En politibil tæt på banken anholdt nemlig manden kort efter røveriet.
Alt i alt tog det kun fire minutter at nappe på røveren, der havde både pengene og pistol på sig. Den blev brugt til at true personalet. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Bankrøver" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14176">Bankrøver anholdt med det samme (9/5-06)