Bankinvestering giver Ree stor gevinst
Den østjyske rigmand Karsten Ree kan pludselig glæde sig over, at hans investering i Amagerbanken er gået fra flop til top.
Karsten Ree har købt aktier i Amagerbanken for små 800 millioner kroner , og umiddelbart lignede det en dårlig investering. Men nu hvor den københavnske bank har udsigt til at blive reddet, har den østjyske rigmand - i hvert fald på papiret - tjent kassen på sin aktiepost. Det skriver finans.tv2.dk.
Ifølge Børsen ville Ree få en gevinst på 650 milloner kroner, hvis han solgte alle sine aktier i dag til mandagens lukkekurs på 13 kroner.
Børsens beregninger foretaget efter mandagens massive kursstigning i bankaktien.
I praksis kan Ree dog ikke sælge sine aktier, da Amagerbanken endnu ikke har fået den livsnødvendige statsgaranti.