Banket med en skovl

34-årig indlagt efter voldsomt overfald

En 34-årig mand er indlagt på sygehuset, efter at han natten til søndag blev gennembanket af tre mænd i haveforeningen Ny Løvhøj i Horsens. Det skriver Horsens Folkeblad.

Den 34-årige blev blandt andet slået i hovedet med en skovl, han fik en flænge i baghovedet og måtte syes med flere sting. Derefter blev han indlagt til observation for hjernerystelse.

Ifølge Horsens Folkeblad var mændene formentlig påvirket af spiritus, da overfaldet fandt sted.