Bandidos-rocker anholdt

Tre mænd anholdt for narkotikahandel

Politiets såkaldte Task Force Vest har onsdag anholdt tre mænd på henholdsvis 30, 29 og 26 år under en omfattende ransagningsaktion i tre byer i Østjylland, Sydøstjylland samt i Midt- og Vestjyllands politikreds.

En af de tre anholdte er ifølge politiet medlem af rockergruppen Bandidos.

Under ransagningerne blev der fundet narkotika i form af amfetamin. De tre anholdte sigtes for handel med narkotika.

De fremstilles i grundlovsforhør torsdag kl. 10 ved Retten i Randers.

Af hensyn til den videre efterforskning vil anklagemyndigheden anmode retten om lukkede døre.